Skip to content

Det ser fint ud på røntgen

“På vejen ned til anæstesien lagde jeg nu vejen forbi afsnit 4131 – intensivafdelingen, hvor lægerne reddede mit liv. Alene skiltet med afdelingens navn giver mig en stor klump i halsen. Jeg er før gået derhen, men har aldrig vovet mig længere end til skiltet …” 

UDDRAG FRA BOGEN

I 2000 blev Anne Meiniche dødeligt kvæstet i en ulykke. En løsreven anhænger torpederede familiens bil og sendte hende og hendes datter 35 timer på operationsbordet og resten af  familien til tælling. Dengang skrev Anne bestselleren To kaffe og en staveplade (2003) om livet som intensiv patient og om kampen tilbage til en hverdag med fire små børn og en krop, der intet ville.

Det ser fint ud på røntgen er fortællingen om, hvordan livet har udspillet sig for Anne siden da. For nok overlevede familien mirakuløst. Men ulykken er fulgt med som livslang ledsager. Anne Meiniche kalder sig i dag „en professionel og alt for erfaren patient“. Med til rollen hører angsten for, hvornår reservedelene sætter ud. Frustrationen over ikke at  blive hørt. Og frygten for, at læger og sygeplejersker, som har holdt hendes liv i deres hænder, forsvinder ud af et presset sundhedsvæsen.

Det ser fint ud på røntgen er derfor også fortællingen om at være patient i et  sundhedsvæsen, hvor omsorgen for patienten glider længere og længere væk.

Bogen udkom på Forlaget Linjeskift den 12. januar 2023.

Her kan du lytte til kapitel 2. Indlæst af mig.

Bogen kan købes her
Anne Meiniche - det ser fint ud på røntgen

“Jeg var slet ikke forberedt på, at kirurgen i store træk hældte alle mine problemer af fadet og mente, at alt var godt, når jeg nu så tydeligt ikke var nået nogen vegne efter operationen. Og stadig havde meget ondt.

“Det ser fint ud på røntgen”, sagde han.

Det svar ryddede bordet endnu en gang. Alle mine bekymringer, tanker og grundige forberedelser til konsultationen var overtrumfet. Der var ingen forståelse for min situation. Den med, at “det ser fint ud på røntgen”, er jo den eksakte videnskabs og lægernes ultimative gok i nøden til patienters tvivl og indvendinger. Det var jeg godt klar over. Jeg lod alle mine medbragte papirer glide tilbage i tasken og sagde ikke mere.”

(Uddrag fra bogen)

Det siger læserne

“Jeg har med stor respekt læst “To kaffe og en staveplade”. Tak. Den fik både smilet, latteren, men så sandelig også tårerne frem. Hvor er det desværre rigtigt, det du tilkendegiver om vores sundhedsvæsen. Jeg har selv arbejdet der gennem 35 år, som sygehjælper, men er nu pensioneret.” 

– Irene Krause.

 

“Som sygeplejerske gennem tredive år spørger jeg mig selv, nu tolv år efter udgivelsen af din bog, om vi egentlig har gjort fremskridt indenfor pleje og omsorg.” 

– Pauline Nöel.

 

“Ligesom de mange andre i dit kommentarfelt, så har jeg også læst din bog, og det er en af de bøger der har brændt sig fast i min erindring, og har haft en kæmpe effekt på hvordan jeg har tilgået patienter. Tusinde tak”. 

– Parvin Sølvsteen”

 

“Læste din bog under uddannelsen til sygeplejerske for 16 år siden, og det er noget af det som har gjort størst indtryk på mig, og stadig står klart for mig. Det påvirker min kommunikation til mine patienter dagligt!” 

– Louise Nejmann

 

“Jeg læste din bog da den udkom. Jeg var forholdsvist nyuddannet sygeplejerske og den gjorde et uudsletteligt indtryk på mig Jeg har siden haft den i baghovedet i hele min sygeplejekarriere og anbefaler den stadig med jævne mellemrum. Dine meget dyrekøbte erfaringer har gjort en kæmpe forskel.” 

– Mette Schou Rosdahl

 

“Jeg kørte galt d. 23 oktober 2013 og var indlagt i 5 uger på Riget. Sygeplejersken Lone sagde til mig, hun syntes jeg skulle læse din bog. Det har både min mand og jeg gjort. Der er så mange ting som du bekriver i din bog, som her mange år efter, er de samme problematikker, det er meget imponerende at det ikke har ændret sig.” 

– Charlotte Kruse.